Mental Ro

FOrældresparring

Der er ingen tvivl om, at det er meget hårdt at være forældre eller pårørende til et ungt menneske, som har det svært med mad og krop eller som har en spiseforstyrrelse.  Det påvirker nemlig ikke kun den unge selv, men hele familien og det kan være forbundet med stor skyld og bebrejdelse. Måske føler du dig magtesløs, stresset og frustreret?

Mit barn har en spiseforstyrrelse

Når en spiseforstyrrelse er en del af familien, er det ofte enormt hårdt for de nære pårørende, herunder forældrene og søskende. Det har nemlig ikke kun konsekvenser for den unge selv, men også for familien. Forældre oplever ofte tilstande af stress, depression og angst for, hvad der skal ske med deres barn. Man når måske ikke at tænke så meget andet end; “mit barn har en spiseforstyrrelse! Hvad gør jeg/vi og hvad er den bedste behandling?”.
Men i mange behandlingsforløb vil I som forældre, som regel være en stor del af behandlingen. Derfor er det vigtigt, at du/I ved noget om sygdommen og jeres barns reaktionsmønstre, for at kunne forstå og dermed hjælpe dit/jeres barn. 

Er dit barn i 13-20 års alderen, så gennemgår han/hun uden tvivl en vigtig og udfordrende proces i sit liv. Én ting er de biologiske processer som sker i hjernen og i kroppen. Noget andet er den øgede selvbevidsthed og den øgede opmærksomhed på, hvordan andre opfatter én som kan være rigtigt svært, at navigere rundt i. Dit behøver dit barn ikke at have en spiseforstyrrelse for at have det svært med mad og krop. Det kan altså stadig føles svært at sætte sig ind i hans/hendes tanker og adfærd, at se hende/ham udvise risikoadfærd for at udvikle en spiseforstyrrelse samt at være på sidelinjen til, at han/hun har det svært.  

Har dit barn en spiseforstyrrelse, føler du/I måske at det er svært, at få den hjælp, støtte og vejledning du/I har behov for, for at håndterer jeres situation som forældre og pårørende. Læs her 5 gode råd til, hvordan du kan håndtere hverdagen og passe dig selv.  

Jeg kan hjælpe med støtte og vejledning. Måske kan du genkende nogle af de udfordringer, du står overfor, i nedenstående

Magtesløshed over ikke kunne hjælpe

Du har været vant til, at du ALTID har kunne hjælpe dit barn, når der var udfordringer. Men nu står du i en situation, hvor det selvfølgelig føles forfærdeligt, ikke at kunne få spiseforstyrrelsen til at gå væk og se sit barn have det så svært. Men den magtesløshed kan du lære at håndtere.

En ventil for bekymringer og frustrationer

Der ophober sig ofte rigtigt mange frustrationer og bekymringer. Det kan være let at komme til at blive vred på sit barn over evt. manglende sygdomserkendelse eller indsigt i, at det også er svært for dig. Derfor kan det være rart at få vendt tingene med en udefra kommende.

Støtte til måltider

Når dit barn er i behandling, er det ikke unormalt at du som forælder, skal støtte dit barn til at spise. Det kan ofte være meget konfliktfyldt og derfor er det en hjælp for både dig og dit barn, hvis I ser mad som en del af medicinen, til at blive rask. Men hvordan støtter du bedst? Det er en god start, at acceptere, at det er en svær situation - for jer begge.

Stol på dit barns proces

Det kan tage lang tid og være en langtrukken proces, at komme fri af spiseforstyrrelsens klør. Det er super frustrerende som pårørende at stå på sidelinjen til. Men stol på, at dit barn godt kan nå i mål - det er bare nødt til at være i hans/hendes eget tempo. Det vil kun blive mere konfliktfyldt, hvis du/I presser unødigt på.

Forstå spiseforstyrrelsen

Som udefra stående, er det enormt svært at forstå, hvad det er for et indre kaos dit barn står i. Derfor er det en vigtig del af jeres proces, at du/I bliver "undervist" i sygdommen og hvilke reaktionsmønstre dit barn kan have. Det er samtidigt også en god indgangsvinkel, til måske at komme tættere på dit barn.

Forstå det indre kaos

Det kan være svært ikke at forsøge, at “fixe” når ens barn er syg. Men fremfor at forsøge at kontrollere de ydre faktorer af spiseforstyrrelsen som mad og vægt, så prøv hellere at forstå det indre kaos, som fylder hos din datter/søn. Det kan være en fin indgangsvinkel til nogle gode snakke, hvis du/I spørger nysgerrigt og omsorgsfuldt ind, men sørger for ikke at presse på eller dømme det du får fortalt. 

Dog er det også vigtigt at huske på, at du/I er forældre først og fremmest, og behøver ikke stå med ansvaret for alle tingene selv. Det kan for mange være en løftet byrde, at lade andre om behandlingen og jer om at støtte og være forældre for jeres barn. Dit/jeres barn er meget mere end den spiseforstyrrelse, som midlertidigt har overtaget ham/hende.  Prøv at lægge mærke til og anerkend, når du kan genkende dit barn indenunder spiseforstyrrelsen  og når du taler “med” spiseforstyrrelsen – hvilket ofte vil være i forbindelse med måltider/mad, hvor du er kommet i konflikt dit barn/spiseforstyrrelsen f.eks. i vrede, udbrud eller afvisning.  At komme fri af en spiseforstyrrelse, kan tage lang tid og er en proces, som du/I ikke nødvendigvis skal fremskynde. Men vid, at ikke alle faserne af processen, er lige hårde at komme igennem. 

bloom, poppies, blossom
En følelsesmæssig rutsjetur

Det er ofte noget af en rutsjetur gennem følelsesregisteret og gerne med 100 km/t, når ens søn/datter har en spiseforstyrrelse. Man kan hurtigt føle at man drukner og her er det vigtigt at få delt dine følelser med andre (som ikke er dit barn)
Det kan også være at du føler skyld, usikkerhed over hvad der er rigtigt og forkert og bebrejder dig selv, men prøv at slippe skyldfølelsen. En spiseforstyrrelse skyldes mange forskellige ting og er sjældent nogens skyld.

Husk, at I er en familie

Det kan måske være svært at overskue særligt meget andet end, spiseforstyrrelsen - bekymringer, psykolog eller hospitals aftaler, usikkerhed, angst, konflikter mv. Det betyder at eventuelle andre børn i familien eller generelt jer som familie, måske bliver lidt overset. En ting er at det hårdt for jeres barn, en anden ting er, at det også er virkelig hårdt for dig og resten af familien. Derfor vil jeg opfordre dig/jer til at huske dig selv og stadig lave ting, som kun er for dig og som du synes er rart f.eks. massage, se dine veninder/venner, sport mv. Samtidigt er det også vigtigt at huske at, lave ting sammen alene, med familiens andre børn eller lave ting som familie.

heart, stone, hand

5 råd til dig som pårørende

Det er virkelig hårdt at være forældre eller pårørende til en person med en spiseforstyrrelse. Ikke nok med det, så er det også en langsommelig proces, så forvent ikke, at din datter/søn bliver rask fra den ene dag til den anden. I stedet kan det være en god idé at fejre de små succeser og fremskridt i processen og holde troen og optimismen højt, overfor dit barn.

Det er svært for både din datter/søn, det er svært for dig samt resten af familien. Derfor kan det være en kæmpe hjælp at anerkende netop dette og sørger for at lytte til hinanden. At spørge nysgerrigt ind til din datter/søn og bare lytte og anerkende hvad der bliver sagt, er en god måde at udvise omsorg på. 

Når du spørger ind med nysgerrighed, uden en bagtanke og ikke dømmer det der bliver sagt, kan du nærmest ikke gøre noget forkert. Accepter hvis hun/han ikke vil snakke eller at det er svært at åbne op. Det kan også være at du møder rigtigt meget modstand, men vid, at det højst sandsynligt er spiseforstyrrelsen som er på spil. 

Husk også, at sin datter/søn er meget mere end spiseforstyrrelsen og at I stadig er en familie som skal fungere. Fremhæv nogle af de egenskaber eller kvaliteter som dit barn har og snak også gerne om andet end mad og vægt. 

Når noget er rigtigt svært, er det ofte rigtigt rart at snakke med nogle udefra, om det. At være pårørende er ofte forbundet med svære følelser og tanker fx. angst, stress, skam, frustration, vrede og sorg. Om det er veninder, øvrig familie, terapeut eller en kollega er ikke så vigtigt – så længe at det er én, som du kan være ærlig og sårbar overfor og kan læsse af. 

At snakke med nogle andre om det vil også gøre det letter for dig at, være der for dit barn og opretholde optimismen. 

I er stadig en familie, selvom der er flyttet en spiseforstyrrelse ind. Det er en svær periode for jer alle sammen og derfor er det vigtigt at, I hjælper hinanden. Vær’ endelig ikke bange for at række ud og bede om hjælp fra jeres omgivelser og uddeleger også gerne ansvarsområder. Det kan f.eks. være at mindre søskende bliver hentet af bedsteforældrene en gang i ugen eller sørger for at I som forældre har én gang i ugen, hvor I hver især går til noget sport eller laver noget andet, som giver jer energi. 

Dog, er det vigtigt at jeres datter/søn ikke skal tage stilling til for mange ting og ansvarsområder. Så hjælp hende/ham med kun at skulle tage stilling til de mest nødvendige ting i hverdagen f.eks. skole, relationer og behandling. 

Samtidigt er det også vigtigt at I sørger for at lave familie-hygge-ting, som f.eks. spilleaften eller en tur i zoo.  

Selvom der nu bor en spiseforstyrrelse i hjemmet, som gerne vil kontrollere og måske ændre på jeres måltider, så hold fast i familiens normale spisevaner. Spis det mad I plejer, til den tid I plejer og hvor I plejer at spise. Spiseforstyrrelsen vil rigtigt gerne have kontrol og det kan komme til udtryk gennem mange konflikter omkring måltiderne. Men prøv, på en kærlig og forstående måde, at holde fast i de faste rammer. Hvis du oplever at blive vred eller ked af det, så forlad hellere rummet end at gå ind i konflikten eller komme med et udbrud. Derudover kan det være en god idé at prøve at snakke om andet end vægt og mad. 

Når det kommer til jeres omgivelser, i form af nære relationer, så sørg også her for at holde kontakten til dem. Det kan virke uoverskueligt, men hvis hverdagen pludselig ikke handler om andet end spiseforstyrrelsen, kan det forværre situationen for jer alle. 

error: Det er ikke tilladt at kopiere denne tekst