Mental Ro

Pårørende sparring

Der er ingen tvivl om, at det er meget hårdt at være  pårørende til et menneske, som har det svært med mad og krop eller som har en spiseforstyrrelse.  Det påvirker nemlig ikke kun den berørte, men hele familien og det kan være forbundet med skyld og bebrejdelse. Måske føler du dig magtesløs, stresset og frustreret?

Pårørende sparring

Når en spiseforstyrrelse er en del af familien, er det ofte enormt hårdt for de nære pårørende. Det har nemlig ikke kun konsekvenser for den berørte, men også for familien. Forældre oplever ofte tilstande af stress, depression og angst for, hvad der skal ske med deres barn. Men det er ofte også rigtigt hårdt for de andre pårørende i den berørtes netværk. 

Det kan være pinefuldt at stå på sidelinjen og ikke vide, hvad man skal stille op for at støtte bedst muligt. Er du tæt på et menneske med en spiseforstyrrelse eller som har det svært med mad og krop? Så skal du vide, at du kan være en kæmpe ressource som pårørende. Men du skal samtidigt huske at passe på dig selv – det ved du nok også godt – men måske ved du ikke hvordan du skal gøre det og føler at det er svært, at få den hjælp, støtte og vejledning du har behov for. 

Læs her 5 gode råd til, hvordan du kan håndtere hverdagen og passe dig selv.  

Jeg anbefaler at du også kontakter Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. De har gratis pårørende grupper og seminarer samt få rådgivning og vejledning gennem deres chat eller ved telefonisk henvendelse. Du kan læse mere om, hvad du kan gøre for at støtte den berørte, på deres hjemmeside her.

Jeg har erfaring med pårørende samtaler fra mit job som recovery mentor, på et døgnafsnit for spiseforstyrrelser samt som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Nedenfor kan du læse – og måske genkende din situation – om noget af det, jeg ofte snakker med pårørende om. 

Magtesløshed
En ventil for bekymringer og frustrationer
Færre konflikter omkring måltider
Frustration over den lange proces
Forstå spiseforstyrrelsen

Forstå det indre kaos

Det kan være givende at prøve, at forstå det indre kaos som fylder hos den berørte. Det kan være en fin indgangsvinkel til nogle gode snakke, hvis du/I spørger nysgerrigt og omsorgsfuldt ind, men sørger for ikke at presse på eller dømme det du får fortalt. 

Dog er det også vigtigt at huske på, at du er forælder, kæreste, søster/bror, bedsteforælder, først og fremmest og behøver ikke stå med ansvaret for alle tingene alene. Den berørte er meget mere end den spiseforstyrrelse, som midlertidigt har overtaget ham/hende. Prøv at lægge mærke til og anerkend, når du kan genkende den berørte indenunder spiseforstyrrelsen. At komme fri af spiseforstyrrelsens klør, kan tage tid og er en proces, som du ikke nødvendigvis kan fremskynde. 

bloom, poppies, blossom
En følelsesmæssig rutsjetur

Det er ofte noget af en rutsjetur gennem følelsesregisteret og gerne med 100 km/t, når en du holder af, har en spiseforstyrrelse. Man kan hurtigt føle at man drukner og her er det vigtigt at få delt dine følelser med andre
Det kan også være at du føler skyld, usikkerhed over hvad der er rigtigt og forkert og bebrejder dig selv - men prøv at slippe skyldfølelsen. En spiseforstyrrelse skyldes mange forskellige ting og er sjældent nogens skyld.

Husk jeres relation

Det kan måske være svært at overskue særligt meget andet end, spiseforstyrrelsen. En ting er, at det hårdt for den berørte, en anden ting er, at det også er virkelig hårdt for dig og resten af familien. Derfor vil jeg opfordre dig/jer til at huske dig selv og stadig lave ting, som kun er for dig og som du synes er rart f.eks. massage, se veninder/venner, sport mv.

heart, stone, hand

5 råd til dig som pårørende

Det er virkelig hårdt at være pårørende til en person med en spiseforstyrrelse. Ikke nok med det, så er det også en langsommelig proces, så forvent ikke, at den berørte bliver rask fra den ene dag til den anden. I stedet kan det være en god idé at fejre de små succeser og fremskridt i processen og holde troen og optimismen højt.

Det er svært for både den berørte, det er svært for dig samt resten af familien. Derfor kan det være en kæmpe hjælp at anerkende netop dette og sørger for at lytte til hinanden. At spørge nysgerrigt ind til den berørte og bare lytte og anerkende hvad der bliver sagt, er en god måde at udvise omsorg på. 

Når du spørger ind med nysgerrighed, uden en bagtanke og ikke dømmer det der bliver sagt, kan du nærmest ikke gøre noget forkert. Accepter hvis hun/han ikke vil snakke eller at det er svært at åbne op. Det kan også være at du møder rigtigt meget modstand, men vid, at det højst sandsynligt er spiseforstyrrelsen som er på spil. 

Fremhæv nogle af de egenskaber eller kvaliteter som den berørte har og snak også gerne om andet end mad og vægt. 

Når noget er rigtigt svært, er det ofte rigtigt rart at snakke med nogle udefra, om det. At være pårørende er ofte forbundet med svære følelser og tanker fx. angst, stress, skam, frustration, vrede og sorg. Om det er veninder, øvrig familie, terapeut eller en kollega er ikke så vigtigt – så længe at det er én, som du kan være ærlig og sårbar overfor og kan læsse af. 

At snakke med nogle andre om det vil også gøre det letter for dig at, være der for den berørte og opretholde optimismen. 

I har stadig en vigtig relation, selvom der er flyttet en spiseforstyrrelse ind. Det er en svær periode for jer alle sammen og derfor er det vigtigt at, I hjælper hinanden. Vær’ endelig ikke bange for at række ud og bede om hjælp fra dine omgivelser og uddeleger også gerne ansvarsområder. 

Samtidigt er det også vigtigt at I sørger for at lave hygge-ting, som f.eks. spilleaften eller en tur i teatret.  

Selvom der nu bor en spiseforstyrrelse i hjemmet, som gerne vil kontrollere og måske ændre på måltiderne, så hold fast i jeres normale spisevaner. Spis det mad I plejer, til den tid I plejer og hvor I plejer at spise. Spiseforstyrrelsen vil rigtigt gerne have kontrol og det kan komme til udtryk gennem konflikter omkring måltiderne. Men prøv, på en kærlig og forstående måde, at holde fast i de faste rammer. Hvis du oplever at blive vred eller ked af det, så forlad hellere rummet end at gå ind i konflikten eller komme med et udbrud. Derudover kan det være en god idé at prøve at snakke om andet end vægt og mad. 

Når det kommer til dine omgivelser, i form af andre nære relationer, så sørg også her for at holde kontakten til dem. Det kan virke uoverskueligt, men hvis hverdagen pludselig ikke handler om andet end spiseforstyrrelsen, kan det forværre situationen for jer alle. 

error: Det er ikke tilladt at kopiere denne tekst