Mental Ro

For teenagere og unge voksne

Vi lever i et samfund der domineres af jagten på den attraktive krop og det sunde liv. Uopnåelige skønheds- og kropsidealer og mange krav til at vi skal klare os godt og præstere i både skole, til sport eller overfor vores omgangskreds og familie. Måske føler du også et pres over, hvordan du skal se ud og hvad du skal veje, for at være attraktiv, elsket og populær? 

Jeg har det svært med min krop

Føler du, at du er et sted i livet, hvor du er ked af være den du er eller at du ikke føler dig godt tilpas i din krop? Så er du havnet det rigtige sted – og du skal vide, at du er ikke alene. Det kan være rigtigt stressende at være ung i nutidens samfund og det kan føles som om, at der stilles virkelig mange krav til dig – i  skolen – med vennerne – på fritidsjobbet – på de sociale medier – og at skulle leve op til kropsidealet.  

Måske kan du genkende dig selv, dine tanker og din adfærd i nedenstående.

"Jeg ser sjældent ligeså godt ud, som mine veninder"
"Jeg går op i, hvad jeg spiser for at påvirke mit udseende"
"Når jeg ser mit spejlbillede, bliver jeg lidt ked af det"
"Jeg kan aldrig gøre noget godt/rigtigt. Men jeg kan i det mindste holde styr på maden"
"Når jeg har tabt mig, så bliver alt godt og så spiser jeg normalt igen"
"Jeg undgår at spise kulhydrater eller søde sager"

hvilken type spiser er du?

Er du nysgerrig på dig selv og din spiseadfærd og kunne du tænke dig at få øvelser til intuitiv spisning?
Hent denne feebie, som introducerer dig til 5 forskellige spisetyper, som du måske kan genkende dig selv i? Og efterfølgende bliver du præsenteret for 3 af de 10 principper om intuitiv spisning og øvelser til at få det implementeret i din hverdag. 
Tryk her.

DET svære FORHOLD TIL MAD

Mad er en stor del af vores liv og vores hverdag, da vi jo er afhængige af det for at overleve. Men vi lever i et samfund, hvor mad, for mange, bliver besværligt fordi vi er så fikseret på hvad vi bør spise/ikke spise og børn/unge bliver i skolen undervist i, hvad der er sundt/usundt. Det bliver sat overfor den konstante eksponering af fristelser, søde sager og store tilgængelighed af mad. Samtidigt med det, står vi overfor et skønheds- og vægtideal, hvor vi helst ikke bør veje for meget og hvor stigmatisering af tykke mennesker, efterhånden fylder meget i samfundet. Derudover fylder de sociale medier for mange af os og det at skulle leve op til “det perfekte liv og udseende” igennem SoMe. 

Det er i dag blevet nærmest normaliseret at, være på slankekur og leve efter ønsket om at tabe sig og være sund. 

germ, seedling, oak
Recovery forløb

Et recovery forløb er for dig, som gerne vil have mere ro omkring mad og krop eller for dig, som er på vej ud af en spiseforstyrrelse. Recovery betyder "at komme sig" og din recoveryproces er en individuel proces, som har fokus på de ting, som giver dig livskvalitet og nye handlemuligheder. Recovery ser forskellig ud fra person til person og handler om at skabe en hverdag, der giver mening for netop dig.

Tavshedspligt

Recovery forløb og coaching af unge hos Mental Ro, er for dig som er mellem 14 og 25 år og er et sted i livet, hvor du måske føler dig ked af at være den, du er eller føler dig utilpas i din krop. Jeg har selv stået i dit sted engang og dét jeg manglede allermest, var en som forstod mig. Derfor kan jeg hjælpe dig og være på din side. I et forløb med mig, har jeg tavshedspligt - uanset din alder - og vores snakke er fortrolige. Det eneste tidspunkt jeg må "sladre" på, er hvis du vil skade dig selv eller andre. Ellers foregår det på dine præmisser og selvfølgelig må du gerne selv fortælle dine forældre, hvad vi snakker om.

nature, grass, landscape
error: Det er ikke tilladt at kopiere denne tekst